RASTEPLADS - min forstadsleksikale barndom

UDKOM 16. MARTS 201


“Disse mindebrokker vidste jeg ikke, hvad jeg skulle stille op med. Nu har jeg læsset en hel del over i bogen her. Enhver kan lave sin egen bog med egne minder og andre indfald,” skrev Kristen Bjørnkjær i forordet til sin fantastiske bog “Min landbrugsleksikalske barndom” fra 1969. Nu, små 50 år senere, har Bjørn Themsen taget ham på ordet og skrevet sin egen barndoms leksikon; en encylopædisk sidelæns selvbiografi, hvor tiden og selve barndommen er de egentlige hovedpersoner.


 


EKSEMPEL:


Acne vulgaris. Pizzafjæs. Vulkanhoved. Faktisk vul- kankrop eller subkontinent. Og langt, langt senere “Mit indre Pompeii”.


Actionman. Vi leger på skråningerne ved viadukterne, lader fantasiens elitesoldater (ikke dukker, aldrig dukker) fire sig ned i reb eller springe ud i faldskærm og lande, karseklippede og barske, med et plastisk bump på asfalten, og i hvert fald den lyshårede figur har et tydeligt ar på kinden. Min far kalder det et mensurar og fortæller, at det er noget tyske officerer fik lavet for at se ud, som om de havde duelleret med kårde, selvom den praksis blev forbudt på tyske universiteter allerede efter første verdenskrig. Et schmiss, som arret også kaldes, var så eftertragtet og karrierefremmende, at nogle tyskere, som aldrig havde haft mod til eller mulighed for at få et i en duel, fabrikerede det selv. Et falsk schmiss kunne gøres ekstra flot ved at få en læge til at sy et hestehår ind under huden. (Se også Hestehår)


Afstand. Fra Rimbaud til Rambo. Eller fra Askerød til ilden. Jeg er aldrig flyttet længere end de 800 meter fra parcelhuset i Højager til betonlejligheden i Askerød - og tilbage igen. Fra der var engang, til hvad er der nu? Sommetider befinder jeg mig stadig lige der. (Se også Mellemrum)


Beton. De fleste danskere taler flydende beton, selvom det ofte er med en følelse af ambivalens. Beton er, sammen med gule mursten, det absolut foretrukne byggemateriale i min barndom. Hele kvarterer i beton skyder op nærmest over natten; Askerød, Gersagerparken, hele Ishøj, hele Brøndby, hele Vestegnen. Og i baglandet, villakvarterer ne i gule mursten. Follow the yellow brick road. 


Citat: “It was the best of times, it was the worst oftimes.” Charles Dickens.


Døden. En del af jobbeskrivelsen for gamle mennesker.


Døgnflue. Skulle det en dag overgå mig at blive forvandlet til en superhelt, som i tegneserierne, ville jeg sansynligvis blive bidt af en radioaktiv døgnflue og have så kort tid at leve i, at jeg aldrig ville få ordentligt styr på mine superkræfter eller have tid nok til at finde på et ordentligt superheltenavn, døgnfluedrengen dur bare ikke, og jeg ville slet ikke kunne nå at lave et passende kostume. Måske er det derfor, at jeg bedst kan lide den type helte, som inderst inde bare er almindelige mennesker, som Fantomet, Tarzan og Batman. 


 


Læs mere om Bjørn Themsen.

149,00 kr

Mærke

Beskrivelse

Detaljer

UDKOM 16. MARTS 201

“Disse mindebrokker vidste jeg ikke, hvad jeg skulle stille op med. Nu har jeg læsset en hel del over i bogen her. Enhver kan lave sin egen bog med egne minder og andre indfald,” skrev Kristen Bjørnkjær i forordet til sin fantastiske bog “Min landbrugsleksikalske barndom” fra 1969. Nu, små 50 år senere, har Bjørn Themsen taget ham på ordet og skrevet sin egen barndoms leksikon; en encylopædisk sidelæns selvbiografi, hvor tiden og selve barndommen er de egentlige hovedpersoner.

 

EKSEMPEL:

Acne vulgaris. Pizzafjæs. Vulkanhoved. Faktisk vul- kankrop eller subkontinent. Og langt, langt senere “Mit indre Pompeii”.

Actionman. Vi leger på skråningerne ved viadukterne, lader fantasiens elitesoldater (ikke dukker, aldrig dukker) fire sig ned i reb eller springe ud i faldskærm og lande, karseklippede og barske, med et plastisk bump på asfalten, og i hvert fald den lyshårede figur har et tydeligt ar på kinden. Min far kalder det et mensurar og fortæller, at det er noget tyske officerer fik lavet for at se ud, som om de havde duelleret med kårde, selvom den praksis blev forbudt på tyske universiteter allerede efter første verdenskrig. Et schmiss, som arret også kaldes, var så eftertragtet og karrierefremmende, at nogle tyskere, som aldrig havde haft mod til eller mulighed for at få et i en duel, fabrikerede det selv. Et falsk schmiss kunne gøres ekstra flot ved at få en læge til at sy et hestehår ind under huden. (Se også Hestehår)

Afstand. Fra Rimbaud til Rambo. Eller fra Askerød til ilden. Jeg er aldrig flyttet længere end de 800 meter fra parcelhuset i Højager til betonlejligheden i Askerød - og tilbage igen. Fra der var engang, til hvad er der nu? Sommetider befinder jeg mig stadig lige der. (Se også Mellemrum)

Beton. De fleste danskere taler flydende beton, selvom det ofte er med en følelse af ambivalens. Beton er, sammen med gule mursten, det absolut foretrukne byggemateriale i min barndom. Hele kvarterer i beton skyder op nærmest over natten; Askerød, Gersagerparken, hele Ishøj, hele Brøndby, hele Vestegnen. Og i baglandet, villakvarterer ne i gule mursten. Follow the yellow brick road. 

Citat: “It was the best of times, it was the worst oftimes.” Charles Dickens.

Døden. En del af jobbeskrivelsen for gamle mennesker.

Døgnflue. Skulle det en dag overgå mig at blive forvandlet til en superhelt, som i tegneserierne, ville jeg sansynligvis blive bidt af en radioaktiv døgnflue og have så kort tid at leve i, at jeg aldrig ville få ordentligt styr på mine superkræfter eller have tid nok til at finde på et ordentligt superheltenavn, døgnfluedrengen dur bare ikke, og jeg ville slet ikke kunne nå at lave et passende kostume. Måske er det derfor, at jeg bedst kan lide den type helte, som inderst inde bare er almindelige mennesker, som Fantomet, Tarzan og Batman. 

 

Læs mere om Bjørn Themsen.

Passer til

Måske vil du også være interesseret i disse produkt(er)?

AutoAtlas

AutoAtlas

149,00 kr